Aug. 2015 – DLG sælger Samsø Syltefabrik og European Freeze Dry til Erhvervsinvest

Frasalget til Erhvervsinvest skal sikre de to selskabers fremtidige udvikling og følger DLG’s strategi om at fokusere på kerneforretningen.

 

DLG har indgået en aftale om at frasælge de to datterselskaber European Freeze Dry og Samsø Syltefabrik til danske Erhvervsinvest. Frasalget af de to markedsledende selskaber sker som led i eksekveringen af DLG’s strategi om at øge fokus på kerneforretningsområderne grovvarer, vitaminer og mineraler samt service og energi.

”Dette er endnu et vigtigt skridt på vejen til at styrke vores kerneforretning, og vi er meget tilfredse med at videregive ejerskabet af disse to virksomheder. I Erhvervsinvest har vi fundet den rigtige køber, der er villig til at investere i den fortsatte udvikling af selskaberne og deres medarbejdere,” siger Kim Balle, CFO i DLG-koncernen.

Erhvervsinvests managing partner og direktør, Thomas Marstrand, glæder sig over købet af de to selskaber.

”Begge selskaber er markedsledere på deres respektive nichemarkeder, og vi mener de begge står over for flere interessante muligheder for at vokse yderligere både organisk og via opkøb. Vi ser meget frem til at forsætte selskabernes flotte udvikling ud fra det stærke fundament, som dygtigt er skabt af selskabernes ledelser og medarbejdere,” siger Thomas Marstrand.

European Freeze Dry er en ledende Europæisk leverandør af frysetørringsprodukter og -tjenester med fabrikker i Danmark og England. Selskabet frysetørrer en bred vifte af produkter til flere brancher, herunder frysetørrede færdigretter og bakteriekulturer for bl.a. Chr. Hansen.

Frysetørring er en af de bedste tørringsmetoder idet produkterne bevarer deres smag, vitaminer, næringsværdi og andre kritiske egenskaber. Samtidig opnås en meget lang holdbarhed. European Freeze Dry har mere end 50 års erfaring med frysetørring og har skabt stærke positioner i udvalgte nicher.

Samsø Syltefabrik er den førende danske leverandør at sylte- og survarer, og som traditionsrig dansk fødevareproducent møder selskabet med sin position og brand markedets ønske om flere lokale fødevarer med en historie.

Kunderne består primært af de største danske aktører indenfor detail, catering og fødevareindustri. Ud over private label-produktioner, ejer fabrikken mærkerne Samsø Syltefabrik, Samsø og Trolleborg.

Print version
PDF

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Kim Balle, CFO, DLG-koncernen: +45 2550 1406; kma@dlg.dk

Thomas Marstrand, managing partner og direktør, Erhvervsinvest: +45 7020 3295 eller +45 2165 9326; tm@erhvervsinvest.dk

Om DLG a.m.b.a. – se i øvrigt: http://group.dlg.dk/

Om Erhvervsinvest – se i øvrigt: www.erhvervsinvest.dk