![]() |
![]() |
|
|
|
Profil
Erhvervsinvest K/S er etableret i februar 2004 med et egenkapitalgrundlag på i alt DKK 273 mio. Erhvervsinvest K/S har investeret i 8 virksomheder og der foretages ikke yderligere nye investeringer. Erhvervsinvest II K/S er etableret i september 2007 og har et egenkapitalgrundlag på DKK 732 mio. Erhvervsinvest II K/S har en samlet investeringskapacitet på DKK 1,5 - 2 mia. Erhvervsinvest har udfyldt "et hul" i det danske investeringsmarked, hvor der ikke findes investeringsselskaber med samme fokuserede investeringsstrategi på mindre og mellemstore virksomheder, der står overfor et generations- og/eller ejerskifte. Dansk erhvervsliv er karakteriseret ved få store virksomheder og mange mindre og mellemstore virksomheder. Et betydeligt antal af de mindre og mellemstore virksomheder står over for et snarligt generationsskifte. I mange af disse virksomheder er virksomhedsejer og -leder én og samme person, så der er ofte behov for både et ejer- og et ledelsesmæssigt generationsskifte. Blandt ejere af mindre og mellemstore virksomheder er der stor efterspørgsel på risikovillig kapital kombineret med tilførsel af kompetencer som f.eks. ledelse, viden om internationale forhold, finansiel styring, markedsføring og human ressources.
Erhvervsinvest er aktive ejere med en majoritetsaktiepost. Indflydelsen gøres gældende gennem såvel bestyrelsen i selskaberne som daglig sparring med ledelsen i de enkelte virksomheder. Bestyrelsesrepræsentanter rekrutteres fra et Advisory Board bestående af en kreds af erfarne og kompetente erhvervsfolk.
Kapitalen i Erhvervsinvest administreres af Erhvervsinvest Management A/S, som skal identificere investeringsemner og gennemføre investeringer og exits. Bestyrelsen er: Henning Kruse Petersen (Formand), direktør Bjørn Høi Jensen (næstformand), Finn V. Nielsen, direktør Christian Motzfeldt fra Vækstfonden og adm. dir. Anders Obel fra C.W. Obel.
|
| Copyright © Erhvervsinvest Management A/S | |