9. november 2005
Endnu
en virksomhed i porteføljen hos Erhvervsinvest
Erhvervsinvest
har købt aktiemajoriteten i Krøger A/S. Det er investeringsselskabets
tredje investering på seks måneder.
Med
ejerskiftet i Krøger A/S har endnu en af Danmarks veldrevne
virksomheder gennemført et generationsskifte og dermed sikret
muligheden for fortsat vækst i årene fremover.
Erhvervsinvest
har købt knap 65 procent af aktierne. Ledelsen og en gruppe
nøglemedarbejdere ejer de resterende 35 procent.
Krøger
A/S er verdens førende producent af professionelle fugepistoler.
Størstedelen af den årlige produktion eksporteres til
lande i Europa, til USA og Japan. Kun cirka 10 procent af produktionen
afsættes på det danske marked. Produktionen af fugepistoler
blev påbegyndt i 1956. Der er i dag 29 medarbejdere i Krøger
A/S, som ligger i Greve syd for København.
-
Krøger passer perfekt ind i vores investeringsstrategi, hvor
vi investerer i sunde danske virksomheder med en omsætning
på mellem 30 og 300 millioner kroner, siger Thomas Marstrand,
direktør og Managing partner i Erhvervsinvest.
Han
understreger, at der allerede er tale om en veldrevet virksomhed;
men at der stadig er et stort potentiale, som kan udvikles over
de kommende år.
-
Derfor ser vi det som vores opgave at arbejde for en vækst
i omsætningen gennem en skærpet indsats, både
når det gælder udviklingen af nye højkvalitetsprodukter
og internationalt salg, siger Thomas Marstrand.
Han
indtræder selv i bestyrelsen for Krøger A/S sammen
med den nye bestyrelsesformand, John Hestehave, der er administrerende
direktør i Struers A/S. Tredje medlem af bestyrelsen bliver
en af medarbejderaktionærerne.
Blandt
nøglemedarbejderne er også Krøgers salgsdirektør,
Janne Rasmussen. Hun beskriver ejerskiftet som et perfekt eksempel
på et vellykket management buy out.
-
Vi har fået aftalen med Erhvervsinvest i stand på bare
to måneder og vi har fundet en rigtig god løsning,
hvor vi både kan føre virksomhedens gode traditioner
og høje kvalitetsniveau videre, fastholde vores meget specielle
kompetencer på produktområdet og sikre muligheden for
at indfri vores store ambitioner for virksomhedens vækst.
En vækst, der på sigt blandt andet gerne skal give udslag
i form af både større markedsandele og nye jobs i virksomheden,
siger Janne Rasmussen.
Krøger
A/S er den fjerde virksomhed, Erhvervsinvest har investeret i siden
selskabet blev etableret i 2004. Tidligere har Erhvervsinvest erhvervet
aktiemajoriteten i:
Vikima
Seed A/S (www.vikima-seed.dk),
Danmarks førende producent af grøntsagsfrø.
Ellegaard
A/S (www.ellepot.dk), markedsledende
producent af substratpotter og maskiner.
Roshield
A/S (www.roshield.dk), Danmarks
førende virksomhed inden for udvikling, design, produktion
og salg af ballistisk beskyttelse til køretøjer, skibe,
fly og personel.
For
yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Thomas
Marstrand, Managing partner og direktør, Erhvervsinvest,
telefon: 21 65 93 26
Janne
Rasmussen, salgsdirektør, Krøger A/S, telefon 20 83
34 03
Om
Krøger – se i øvrigt www.mk-guns.dk
Erhvervsinvest
investerer i mindre og mellemstore danske virksomheder i forbindelse
med generations- og ejerskifter. Investorerne i Erhvervsinvest er
Nykredit, Spar Nord bank, Vækstfonden, PFA, Vesterhavet og
Finanssektorens Pensionskasse. Erhvervsinvest har kontorer i både
København og Aalborg.
|