4.
juli 2005
Erhvervsinvest
erhverver aktiemajoriteten i Roshield A/S
Erhvervsinvest
har den 1. juli 2005, i forbindelse med et ejerskifte, indgået
aftale med Roulunds Tech A/S (ejet af Invest Miljø A/S) om
at erhverve deres aktier i Roshield A/S. Erhvervelsen sker gennem
Roshield Holding, der ejes af Erhvervsinvest (ca. 75%) og ledelse
samt nøglemedarbejdere (ca. 25%).
Roshield
A/S (www.roshield.dk) er en veletableret og førende dansk
virksomhed indenfor udvikling, design, produktion og salg af ballistisk
beskyttelse til køretøjer, skibe, fly og personel.
Ballistisk beskyttelse anvendes til beskyttelse af fx militære
og civile køretøjer, fly og skibe via tillægspanser
og beskyttelsespaneler. Ballistisk beskyttelse til personel omfatter
skud- og fragmentationsveste.
Mere
end 90% af Roshields salg sker til eksport.
Den
nye ejerkreds vil aktivt bidrage til en fortsat lønsom vækststrategi
– i denne forbindelse er der sammensat en ny bestyrelse bestående
af: Direktør Michael Christiansen (formand), Jonas Bolvig
udviklingschef i Roshield A/S og Thomas Marstrand direktør
og senior partner i Erhvervsinvest Management A/S.
Roshield
A/S
I
1994 begyndte Roulunds at arbejde med ballistisk beskyttelse, og
i 2003 overtog datterselskabet Roulunds Tech A/S denne aktivitet.
I forbindelse med salget af Roulunds Tech A/S til investeringsselskabet
Invest Miljø A/S blev Roshield udskilt som et selvstændigt
selskab. Virksomheden er beliggende i Odense og råder over
et moderne produktionsanlæg og har aftaler med flere forskellige
agenter til at varetaget salget i udlandet. Roshields kunder er
fortrinsvis producenter af udstyr til militær, politi og sikkerhedspersonel.
Selskabet har også en mindre omsætning direkte til slutbrugeren
som eks. det danske forsvar. Virksomheden har i alt 14 medarbejdere.
Videre
udvikling af Roshield A/S
Direktør
og senior partner i Erhvervsinvest Thomas Marstrand udtaler :
”Vi ser frem til at skulle bidrage til Roshield A/S' fortsatte udvikling.
Roshield A/S har et betydeligt potentiale til yderligere organisk
vækst. Der vil nu være yderligere kompetencer og kapital
til rådighed for den fortsatte ekspansion af virksomheden”
.
Direktør
i Roulunds Tech A/S, Søren Vilby udtaler: ” Vi ser Erhvervsinvest
og ledelsen samt nøglemedarbejdere som de rette fremtidige
ejere af Roshield A/S. Det har haft betydning for os, at overdrage
virksomheden til et konsortium hvor en stor del af medarbejderne
indgår”.
Direktør
i Roshield A/S, Peter Bertelsen udtaler: ”Roshield oplever i
øjeblikket en stor efterspørgsel på de produkter
vi producerer og udvikler. Det er vores klare opfattelse, at vi
er blandt de absolut førende i verden indenfor vores felt.
Vi ser frem til at fortsætte den gunstige udvikling af virksomheden
i samarbejde med Erhvervsinvest”.
Beskrivelse
af Erhvervsinvest
Erhvervsinvest
(www.erhvervsinvest.dk) har som formål at tilføre kapital
og kompetence i forbindelse med generations- og ejerskifter i mindre
og mellemstore danske virksomheder. Erhvervsinvest har en investeringskapacitet
på mindst DKK 600 mio. Investorerne i Erhvervsinvest er Nykredit,
Spar Nord Bank, Vækstfonden, PFA, Vesterhavet og Finanssektorens
Pensionskasse. Erhvervsinvest har kontorer i både København
og Aalborg.
Erhvervsinvests
øvrige investeringer
Vikima
Seed A/S - Danmarks førende producent af grøntssagsfrø
– gennemført august 2004.
Ellegaard
A/S – Markedsledende producent af substratpotter og maskiner – gennemført
maj 2005.
Yderligere
information:
Senior
partner og direktør i Erhvervsinvest Thomas Marstrand, telefon:
70 20 32 95/ 21 65 93 26 Direktør i Roulunds Tech A/S Søren
Vilby, telefon: 65 48 16 10 / 21 74 71 94
Direktør
i Roshield A/S Peter Bertelsen, telefon: 65 48 16 86 / 61 55 30
90
|