Mar. 2016 – Erhvervsinvest erhverver aktiemajoriteten i Fletco

Erhvervsinvest erhverver aktiemajoriteten i Fletco, en førende og innovativ producent af tæpper og tæppefliser til erhverv

Virksomheden, som er beliggende i Bording, blev grundlagt i 1947 og har siden 1982 været ejet og drevet af anden generation – brødrene Brian, Bent og Benny Jensen.

Fletco er en international orienteret virksomhed fokuseret på vævede tæpper og tæppefliser til erhvervssegmentet, til eksempelvis kontorer, butikker og hoteller. Ca. 90% af omsætningen eksporteres – primært til Vesteuropa, men også til bl.a. Sydkorea, Japan og Nordamerika.

Fletco er kendt for sine innovative produkter af høj kvalitet og førende designs. Virksomheden har bl.a. vundet priser som Red Dot Award, German Design Award og Iconic Award for sine produkter udviklet i samarbejde med designere som Sebastian Wrong og Philippe Starck.

Brian Jensen, direktør i Fletco udtaler:

”Vi ser frem til at fortsætte og accelerere udviklingen og internationaliseringen af Fletco i partnerskab med Erhvervsinvest. Vi har i Erhvervsinvest fundet en partner, der kan tilføre mere risikovillighed og kompetencer inden for internationalisering, hvilket vi mener er vigtige forudsætninger for at udnytte Fletco’s potentiale. ”

Direktør og Managing Partner i Erhvervsinvest Thomas Marstrand, udtaler:

”Fletco er en god og veldreven virksomhed med en international profil, der har oplevet høj vækst de seneste år inden for erhvervssegmentet. Virksomheden har et betydeligt potentiale for yderligere værdiskabelse både gennem organisk og uorganisk vækst. Vi ser frem til at bidrage til virksomhedens udvikling på det stærke fundament, som er skabt af selskabets dygtige ledelse og medarbejdere. ”

Fletco’s indtjening er steget betydeligt i 2015 og der forventes yderligere vækst i både omsætning og indtjening i 2016.

 

Print version
PDF

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Brian Jensen, Direktør, Fletco, telefon +45 23 38 80 02

Thomas Marstrand, Managing Partner i Erhvervsinvest, telefon: +45 21 65 93 26