Sep. 2015 – Erhvervsinvest sælger Riegens til norske SG Armaturen

Belysningsvirksomheden Riegens i Odense, som er en af de ledende producenter af teknisk belysning til projektmarkedet i Norden, er blevet solgt til det norske selskab SG Armaturen, som har en tilsvarende position inden for belysning til privatboliger.

 

Erhvervsinvest har solgt den danske belysningsproducent Riegens til norske SG Armaturen. Riegens er idag en ledende nordisk aktør med et teknologisk opdateret produktprogram og et strømlinet operationelt set-up. Vi mener at have fundet den rigtige fremtidige ejer i SG Armaturen idet de to virksomheder komplementerer hinanden ideelt på mange områder’, udtaler Thomas Marstrand, Managing Partner Erhvervsinvest.

Riegens sælger til projektmarkedet og omsætter i år for ca. 250 millioner danske kroner. Virksomheden har hovedkontor og fabrik i Odense på Fyn. Riegens har de seneste år været ejet af Erhvervsinvest, som nu har solgt virksomheden til SG Armaturen. Parterne ønsker ikke at opgive købesummen.

SG Armaturen sælger via grossister og elektrikere og omsætter i år for ca. 600 millioner norske kroner. Virksomheden har hovedkontor i Lillesand i det sydlige Norge, men produktionen finder sted i Kina på virksomhedens egen fabrik. Virksomheden har derudover datterselskaber i Sverige, Danmark, Tyskland, Belgien og Frankrig, og er ejet af familien Gunvaldsen.

Begge virksomheder er kendt for produkter af høj kvalitet og har sælgere og agenter i en række europæiske lande. Sammen dækker virksomhederne alle behov inden for belysningsarmaturer.

 

Vidensdeling skal føre til vækst

‘Vi oplever Riegens som en velfungerende virksomhed med produkter af høj kvalitet og store vækstmuligheder. Det er planen, at de to virksomheder skal fortsætte deres gode vækst hver for sig og styrke hinanden gennem vidensdeling’, siger Eivind Gunvaldsen, hovedaktionær og koncernchef i SG Armaturen.

‘Det er godt at få en succesfuld belysningsvirksomhed som ejer, og jeg tror, begge virksomheder vil vinde på, at vi nu er en del af den samme koncern. Med SG Armaturen som ejer bliver det lettere at vækste på flere markeder, som vi ønsker’, siger administrerende direktør i Riegens Claus Jarlgaard Jensen.

 

Print version
PDF

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Geir Tønnesland, Koncerndirektør i SG Armaturen, Telefon: +47 45 83 15 03

Claus Jarlgaard Jensen, Adm. dir. i Riegens, Telefon: +45 40 37 45 46

Thomas Marstrand, Managing Partner i Erhvervsinvest, Telefon: +45 70 20 32 95