Sep. 2021 – Erhvervsinvest søger Associate / Senior Associate

Associate / Senior Associate til Erhvervsinvest

Om Erhvervsinvest:
Erhvervsinvest er en dansk private equity fond, der investerer i mindre og mellemstore veldrevne og fortrinsvis danske virksomheder – typisk med en omsætning i intervallet DKK 50 – 500 mio. Vi har DKK 3 mia. under forvaltning og p.t. 16 porteføljevirksomheder fordelt i 3 fonde.

Nye investeringer foretages fra Erhvervsinvest IV (etableret 2017) med et kapitaltilsagn på DKK 1,5 mia. Parallelt hermed udvikles portefølje-virksomhederne i øvrige fonde med sigte på et salg inden for en overskuelig årrække. Erhvervsinvest Management A/S fungerer som rådgiver for Erhvervsinvest fondene. Erhvervsinvest Management A/S har p.t. 7 ansatte og søger 1-2 nye kollegaer til at deltage i arbejdet med såvel nye investeringer som opfølgning på og udvikling af eksisterende porteføljevirksomheder.

Om jobbet:
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
• Screening og analyse af opkøbs- og tilkøbsmuligheder, samt forberedelse af investeringsindstillinger
• Udarbejdelse af værdiansættelser og finansielle analyser
• Udarbejdelse af branche-, virksomheds- og markedsanalyser
• Assistere ved gennemførelse af transaktioner
• Deltage i arbejdet omkring udviklingen af porteføljevirksomheder – forretningsudvikling
• Medansvar for løbende rapportering til vore investorer
• Diverse ad-hoc opgaver

Den rette kandidat:
Vi søger 1-2 dygtige og ambitiøse kollegaer og forventer, at du har:
• 2-4 års erfaring indenfor Investment Banking, Transaction Services, Private Equity eller Industriel M&A/Finans
• Stærke analytiske evner og stor erfaring med værdiansættelse og finansiel modellering
• God kommerciel forståelse og evnen til at præsentere problemstillinger og løsninger overskueligt og letforståeligt
• En positiv og proaktiv indstilling og forudsætninger for at arbejde effektivt både individuelt og i samarbejde med kollegaer og eksterne parter
• En udadvendt personlighed, som evner at skabe stærke relationer
• En økonomisk uddannelse (f.eks. cand. merc., cand.oecon. etc.) afsluttet med et godt resultat

Vi tilbyder:
• Spændende og udviklende job i dynamisk organisation
• Mulighed for medinvestering

Ansøgning:
Passer ovenstående på dig bedes du venligst sende en ansøgning – vedlagt CV og relevante eksamenspapirer – til Partner Jørgen Jensen (jj@erhvervsinvest.dk).

Yderligere spørgsmål kan rettes til Partner Jørgen Jensen (telefon 24 28 33 50)

Kandidater vil løbende blive kaldt til samtale.


Erhvervsinvest investerer i mindre og mellemstore danske virksomheder i forbindelse med generations- og ejerskifter. Investorerne i Erhvervsinvest er blandt andre: Danica, Nykredit, AP Pension, AKF Invest CPH og Spar Nord Bank samt flere udenlandske og private investorer. Erhvervsinvest blev etableret i 2004 og har samlet rejst DKK 3,4 mia. til investeringer.

Print version
PDF